Sammen med New Balance Foundation inviterer vi 10 håndboldstjerner til photoshoot og hygge i vores nye lokaler i Aalborg. Det bliver et vaskeægte stjerne-event med professionel fotograf, hvor der skal tages billeder til New Balance Foundation. Alle spillere får udleveret t-shirt og shorts, som de efterfølgende må beholde. Din håndboldstjerne skal derfor blot huske sko, sit store smil og sin fantastiske energi.
Eventet afholdes torsdag den 18. juni fra kl. 10-13 og billetten gælder for én spiller + én ledsager. Prisen er 200 kr. og inkluderer udover oplevelsen også en sandwich til både spiller og ledsager.
Tilmeldingen åbner onsdag d. 20. maj kl. 9. Når I tilmelder jer, er det vigtigt, at I noterer de korrekte størrelser på t-shirt, shorts og sko, så vi kan give besked til New Balance. Når tilmeldingen er gennemført, er det desværre ikke muligt at ændre størrelserne. Tilmeldingen lukker fredag d. 22. maj kl. 10.
Vi glæder os helt vildt til at fylde huset med stjernestøv, store smil og nogle mega seje håndboldmodeller – og vi kan næste ikke vente med at byde jer indenfor.
Billederne skal bruges af New Balance Foundation til at fortælle, at de støtter LykkeLiga. Rettighederne over billederne tilhører derfor New Balance, og I vil blive bedt om at give tilladelse via en underskrift.
