+

Er LykkeLiga noget for dig?

I LykkeLiga kan alle være med! Uanset handicap og boldøje. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med i et fællesskab og synes, det er sjovt at kaste med en håndbold. Dørene til vores klubber står altid åbne, så du er velkommen til at kigge forbi og snuse til lykken.

Vi har spillere fra ca. 5-25 år. Nogle kommer for at score mål og spille kamp. Andre vil hellere lave highfives. Mange har allermest lyst til at lege med bolde og møde nye venner. Du er velkommen uanset hvad. Ikke to hold og træninger er ens. Alt efter spillerne og deres dagsform tilpasser vi træningen, så alle går hjem med en yes-følelse.

Hvis LykkeLiga er noget for dig… Så er det helt sikkert også noget for din familie. For rigtigt mange forældre til LykkeLiga-spillere bliver sammenholdet på halbænken en vigtig del af hverdagen. Her bliver der både snakket om dagligdag, bøvl med kommunen og om de flotte mål på banen.

Signe Van Ingen Bro

Projektleder i LykkeLiga

Hvad med mit handicap?

Ja… Hvad med det? I LykkeLiga er dit handicap ikke i centrum – det er din personlighed, dine evner som holdkammerat og din lyst til at være med. Vi har håndboldspillere med alverdens diagnoser og handicap – alle er velkomne og vi løser udfordringerne når de dukker op. 

Kort sagt er det altså ikke os fra LykkeLiga, der vurderer om du passer på vores hold – det gør du selv sammen med dine forældre. Det eneste kriterie vi stiller op, det er, at du er en holdspiller. Alle skal nemlig gå lykkeligere hjem fra en LykkeLiga-træning!

For mange LykkeLigaspillere er forældrene en vigtig støtte til træningen – i hvert fald i begyndelsen. De hjælper dig, hvis du har brug for ekstra støtte ud over dét som vores frivillige trænere giver dig. Om dine forældre er med på banen, på bænken eller slet ikke er i hallen – det aftaler I med trænerne. Men det er vigtigt at huske dine forældre på, at LykkeLiga ikke er et pasningstilbud – så der kan faktisk være brug for deres hjælp. 

 

LÆS OGSÅ

Er LykkeLiga noget for dig?

I LykkeLiga kan alle være med! Uanset handicap og boldøje. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med i et fællesskab og synes, det er sjovt at kaste med en håndbold. Dørene til vores klubber står altid åbne, så du er velkommen til at kigge forbi og snuse til lykken.

LykkeCup - Danmarks lykkeligste sæsonfinale

Forestil dig det her. Over 900 spillere samlet ét sted. Omgivet af flere tusind fans, som er kommet for én ting: at hylde dig og dine venner. Ved din side går ca. 500 frivillige trænere. Stolte og med et kæmpe smil på læben. Det her er vores alle sammens festdag