International lykkedag: Venner, volapyk og violduft

In LykkeKlumme by Mikael Espensen

“Jeg har mange venner…” Ordene er simple, konstaterende og falder midt under tandbørstningen. Min datter Kaya har downs syndrom – og så har hun en sjælden evne til at sige tingene præcist trods sit begrænsede sprog.

Hun børster videre, mens hun langsomt men sikkert remser vennerne fra håndboldholdet op. “Jakob, Magda, Kesse, Mads, Tobias, Sebastian…”

Jeg lytter tålmodigt, mens jeg tænker tilbage på dengang, jeg lige havde fået beskeden om, at vores nyfødte datter havde et udviklingshandicap. Min hustru og jeg var slået helt hjem. Sygehusets gange virkede lange og mørke. Sygeplejerskernes trøstende ord lød som volapyk. Vi var alene i verden – og ét eneste spørgsmål rungede gennem vores blege triste hoveder: “Kan man få venner, når man er sådan dér?”

Tilbage i badeværelset er Kaya blevet færdig med tandbørsten. Men ikke med vennerne! “Hvad hedder hun – med brillerne?” spørger hun mig. “Det er vist Gry,” svarer jeg tilbage. Og så kører hun igen: “Gry, Cecilie, Nanna, Mikse…” Til sidst afbryder hun sig selv. Det er tid til aften-ritualets højdepunkt. Kaya er nemlig blevet teenager og er begyndt at bruge deodorant. Og hver eneste gang hun højtideligt ruller duftevand under armene, så flækker hun af grin fordi det kilder. Hendes latter fylder vores hjem med lys og varme – helt modsat barselsafdelingens mismod. 

Da jeg kysser den viol-duftende og småfnisende teenagepige godnat, bekræfter jeg hende: “Ja, du har mange venner, Kaya.” Hun ruller tilfreds om på siden, pakker dynen omkring sig og siger sådan en spindende lyd, som man kun kan sige, når man er rigtigt tryg og lykkelig. Med lukkede øjne mumler hun: “Jeg elsker mine venner.”

Da jeg stille lukker døren i, slår det mig, at den samme scene måske udspiller sig i 1.200 andre danske hjem. Hjemme hos alle de andre LykkeLiga-spillere er der også lange lister af venner. Man kan åbentbart sagtens få venner, selvom man er sådan dér. Det kræver bare de rigtige rammer. 

I går var det international lykkedag. I LykkeLiga hænger lykke og fællesskab tæt sammen. Vi tror på, at lykken skal findes sammen med andre – også selv om man har et handicap.