“Vi skal leve op til børnenes fighter- og vinderånd. Så det prøver vi med sejt navn, sejt logo og alle de kanaler på sociale medier vi kan finde.” Stavtrup Allstars går all in på at gøre børnene til håndboldhelte.
I det sydvestlige Aarhus har Stavtrup Allstars hjemmebane. Et hold med en vindermentalitet udover det sædvanlige, og et hold med frivillige cheftrænere der gør lidt ekstra for at gøre spillerne til ægte håndboldhelte.
Hver lørdag dukker Callesen og Sidsel trofast op til træning. Callesen elsker Mikkel Hansen og pandekager, og Sidsel sidder altid på en bestemt plads i cirklen på midten af banen, og elsker Ditte Vind. Men bedst af alt, så løber Callesen og Sidsel rundt med 16 holdkammerater, og giver highfives, scorer mål og råber kampråb. Et kampråb holdet selv har fundet på sammen med deres 10 trænere.
Hos Stavtrup Allstars er det nemlig en selvfølge, at der skal fuld smadder på alt, hvad der omhandler holdet. Både på og udenfor banen. Det gælder også den lokale spillertrøjer, der er pyntet med et kæmpe logo, der naturligvis også er skræddersyet til holdet.
Et andet sted, hvor Stavtrup Allstars også giver den hele armen, er på sociale medier. Her poster de hver uge små historier om holdet, og lader de heldige følgere komme helt tæt på spillerne.
Anette Arentsen fra Stavtrup Allstars, der både kan prale af at være mor til stjernespilleren Sofie og cheftræner, er én af initiativtagerne til Stavtrup Allstars, og det er blandt andet også hende der poster historier på holdets Instagram og Facebookside.
Men hvorfor er det så vigtigt med et positivt navn og et sejt kampråb? Og kan sociale medier overhovedet hjælpe med at gøre børnene i Stavtrup Allstars til håndboldhelte?
Vi har taget en snak med Anette, og du kan læse med her, og blive lidt klogere på, hvorfor de sociale medier og det positive navn er så vigtigt hos Stavtrup Allstars og i LykkeLiga.
Hvorfor har I valgt, at Stavtrup Allstars skal have eget logo, et sejt navn, og fansider på Instagram og Facebook?
Vi synes, at det ligger inkorporeret i LykkeLiga ånden at vi gør MAX ud af at prale med vores seje spillere. Det kan næsten ikke blive professionelt nok! Vi skal leve op til børnenes fighter- og vinderånd. Så det prøver vi med sejt navn, sejt logo og alle de kanaler på sociale medier vi kan finde. Når det er gratis, så er der ingen undskyldning!
Hvilken betydning har det for spillerne?
Det betyder at de også praler mere af deres kunnen. De viser stolt tøjet med det genkendelige logo frem i skolen, og råber kampråbet med og uden relevant kontekst. Her er navnet (Stavtrup Allstars) også i. De er mega stolte af de rammer vi putter dem i. Flere af børnene spørger om de kommer i fjernsynet til træning, når jeg hiver mobilen frem for at filme. For dem er det ligegyldigt, om det bare er mig, der interviewer dem med en mobiltelefon i hånden, eller om det er TV2, der kommer forbi. Når de kan se det hjemme på mor eller fars telefon og dele det med familien, så er det lige så stort som nationalt tv!
Hvorfor er det vigtigt at dele oplevelser fra træningen på sociale medier?
Pral og fuld smadder er så vigtigt for de her børn og deres familie og venner. Det mindsker berøringsangsten, og giver en anledning til at mødes og snakke. Uanset kanal og uanset om man kender eller har et handicappet barn eller ej. Det føles genkendeligt og ‘normalt’ for mange at være på sociale medier, og når de møder lykke-spillerne her også, så ved man, at det ikke er et tabu at juble med eller spørge ind til.
Og så håber jeg virkelig at det smitter andre til at prale med deres barn, hvis de tumler med at være stolte af at være mor/far/søskende/fætter/bedsteforældre til et barn der ‘døjer’ med noget!
Hvad drømmer Stavtrup Allstars allermest om?
Vi drømmer virkelig bare om et LykkeCup mere. Ellers er vi ret godt tilfredse når Borgmesteren kommer ud. Han slipper ikke! Men kunne man forestille sig at LykkeLiga-tilgangen blev spredt mere ud, så der ville være et deciderede lykkeland rundt omkring? Et helt fysisk univers/legeland/træning/madsted/bif/casino/slik/konfetti som er styret af lykke-spillere? Et arbejdssted, bosted og oslofærge i ét??
