Sådan startede LykkeLiga

Rikke Nielsen er tidligere professionel håndboldspiller og har optrådt i både landsholdstrøje samt i danske og udenlandske klubtrøjer. I 2009 blev hun mor til datteren Magda, som har downs syndrom.

I august 2016 etablerede Rikke Aalborgs første håndboldhold for handicappede børn, som ikke passede ind i de eksisterende tilbud. 7-årige Magda skulle bare spille håndbold! Rikke anede ikke, hvordan træningen skulle foregå, og hun vidste ikke om hun og Magda ville blive alene i håndboldhallen.

Det blev de ikke! Ved første træning dukkede 20 børn op. Siden er flere kommet til, og i dag består håndboldholdet “Aalborg Kidz” af ca 40 spillere fra hele Nordjylland, som mødes hver mandag.

Starten på en bevægelse
Helt centralt for succesen “Aalborg Kidz” er forældrenes involvering og udbytte. Holdet er i dag ramme om et stærkt positivt fællesskab for ikke bare 40 børn, men 40 familier – et fællesskab, som mange af familierne ikke finder andetsteds. På bare 8 måneder er fællesskabet blomstret og Aalborg Kidz har både træningslejre, familieture og søskende-arrangementer på programmet.

Holdets succes rækker langt ud i lokalsamfundet med en aktiv og populær “Fanklub” på facebook. Det er dén bevægelse, håndbold som positivt fællesskab, som LykkeLiga skal udvikle, vokse og gøre landsdækkende.

Årets forbillede 2016

I Januar 2017 blev Rikke Nielsen kåret som “Årets forbillede” til DR’s store prisfest “Sport 2016”.
Rikke modtog prisen for sit arbejde med håndboldholdet Aalborg Kidz, som hun etablerede i efteråret 2016. Kidz Liga er en indsats, der skal gøre succesen fra Aalborg landsdækkende