Studentermedhjælp til lykkeligt kommunikationsteam
Ansøgningsfrist: 1. Juni 2025
Vil du være med til at skabe lykkelig kommunikation til et publikum på mere end 150.000 følgere? Kan du kommunikere positivt og kreativt med en helt særlig mission?
Vi leder efter 1-2 skarpe og idérige studerende, som vil være en del af Danmarks lykkeligste kommunikationsteam. LykkeLiga er håndbold i en helt anden liga for børn med kognitive handicap – men vi kommunikerer også om lykke og inklusion. Vi bygger fællesskab, synlighed og stolthed – og vi gør det med en kommunikationsindsats, der både er kreativ, sjov og målrettet. Nu har du mulighed for at blive en del af vores team.

"Jeg har arbejdet med reklame i 18 år. Og det her er meget... MEGET sjovere!"
Om opgaverne
Vi leder efter to studentermedhjælpere, som vil indgå i det daglige kommunikationsarbejde – både strategisk og lavpraktisk. Det er vigtigt, at du kan skrive godt og har lyst til at være kreativ i både tekst og billeder. Og så er du nysgerrig på dit fag og vil gerne lære. Opgaverne er bl.a:
- Produktion og planlægning af content til sociale medier (tekst, foto, video)
- Hjælp til nyhedsbreve og presse
- Opdatering af hjemmeside (Wordpress)
- Community management – fx interaktion med følgere på SoMe
- Løbende idéudvikling og kampagnearbejde
- Lettere grafisk arbejde (vi bruger Canva)
- Almindelig koordinering
Om dig
Du bliver en del af et lille kommunikationsteam med højt tempo, stor kærlighed og stærke ambitioner. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét – men vi håber, du er nysgerrig, lærevillig og har mod på at prøve ting af.
Hvad får du?
- Cirka 10 timer om ugen med fleksibel planlægning
- Fysisk arbejdsplads i Aalborg, tæt på universitetet
- Frihed til at afprøve dine egne idéer og tage ansvar
- Indblik i en unik kommunikationssucces med national gennemslagskraft
- Et team, hvor humor, hjerte og handlekraft går hånd i hånd
- Tæt samarbejde med erfarne kommunikationsfolk med samlet 40 års erfaring fra bureauverden
Vi forestiller os, at du er i gang med en kommunikations-, medie- eller marketinguddannelse – men det vigtigste er, at du har drive, evner, nysgerrighed og lyst til at være en del af noget større.
Stilling: Studentermedhjælper
Ansættelse: Ca. 10 timer om ugen (fleksibelt)
Arbejdsplads: Aalborg (Ølgodvej)
Ansøgningsfrist:
1. juni
Spørgsmål:
mikael@lykkeliga.dk
Ansøgninger sendes til job@lykkeliga.dk - skriv "Kommunikation" i emnefeltet


