Image

Har du tjek på lykken? Bliv frivillig i LykkeLiga

Tjek det ud! Den 5. april kan du være med til at skabe en af de lykkeligste dage i dansk idrætshistorie! Her tager vi nemlig i mod 300 børn og unge med udviklingshandicap på BGI Akademiet ved Horsens.

Spillerne skal have tjekket lykkeformen med et væld af sjove aktiviteter. Hvor hårdt kan de skyde med en håndbold? Hvor højt kan de juble? Hvor mange highfives giver de i timen? Vi har brug for din hjælp for at få lykken helt op at ringe! Faktisk skal vi bruge ca. 100 frivillige LykkeTjekkere, som kan tage godt i mod nogle af de allerstørste stjerner i dansk håndbold.

Vi er ikke i tvivl om, at vores liga er den lykkeligste. Men nu forsøger vi at få papir på det sammen med forskere fra Aalborg Universitetshospital. Til HåndboldTjek skal de nemlig måle lykkeniveauet hos spillerne.

Skal dit eget lykkebarometer maxes ud? Så skal du være frivillig til HåndboldTjek. Vi kan bruge alle typer frivillige - bare du er indstillet på, at give spillerne i LykkeLiga en helt igennem lykkelig dag. Dit høje humør og lyst til at møde spillerne er det allervigtigste. Tag gerne en flok venner, familie eller klassekammerater med - jo flere vi bliver, jo lykkeligere bliver spillerne!

Praktik: 

Tidspunkt: 5. april 2025, kl. 8.30 - 16.30
Sted: BGI Akademiet, Gramvej 3, 8783 Hornsyld
Forplejning: Der vil være både frokost og snacks i løbet af dagen
Socialt: Vi slutter af med fælles hygge for alle frivillige


TILMELD DIG
Image
Få diplom på dit frivillige arbejde

Hos LykkeLiga elsker vi diplomer og beviser. Derfor får du også et flot diplom med hjem når du har været frivillig til HåndboldTjek 2025. Vi har hørt, at de elsker sådan noget ovre på LinkedIn!

Image
Danmarks lykkeligste Crew shirt

Du skal se godt ud når du tager i mod stjernerne fra LykkeLiga. Derfor får du også en flot Crew shirt, som du bagefter kan bruge til at prale med, at du er frivillig i LykkeLiga.

Image
Det foregår her: BGI Akademiet

HåndboldTjek bliver afholdt i nogle af Danmarks flotteste idrætsfaciliteter. BGI Akademiet har bl.a. verdens største parkouranlæg, padelbaner, springhal - det bliver genialt. Vi mangler bare dig!

Image
LykkeLars er chefen for det hele

Han er både doven og fræk! Men spillerne i LykkeLiga elsker maskotten LykkeLars. Derfor spiller han selvfølgelig en helt central rolle når vi holder HåndboldTjek!