“Jeg elsker LykkeLiga.” Ordene er det første, jeg hører fra min datter, da hun dovent strækker sig og slår øjnene op. Det er dagen derpå. LykkeCup 2019 er overstået, men følelsen af lykke sidder stadig overalt i kroppen. Ligesom konfetti stadig sidder i hår og tøj. Følelsen er præcis modsat af den, jeg havde, da jeg for 11 år siden fik beskeden om, at Kaya havde downs syndrom. Dengang følte jeg mig helt alene i verden. En helt forkert far …
Denne hjemmeside benytter cookies, så vi kan tilbyde dig den bedst mulige brugeroplevelse. Information om cookies bliver gemt i din browser og udfører funktioner som at genkende dig når du besøger hjemmesiden igen og hjælper vores team med at se hvilke sektioner af hjemmesiden du benytter mest og i længst tid.
Du kan selv indstille på de forskellige cookies ved at kigge på de forskellige punkter i venstre side.