+

LykkeLiga har Danmarks mest stolte forældre

Wow… er du forælder til en LykkeLigaspiller? Så har du al mulig grund til at være stolt! Og du træder også automatisk ind i Danmarks lykkeligste fællesskab, hvor vi skaber masser af oplevelser sammen. Hvis du vil have fuld valuta af LykkeLiga fællesskabet er det vigtigt, at du registrerer dig nedenfor – så får du nemlig alle de spændende tilbud om aktiviteter i LykkeLiga. 

Forældrene i LykkeLiga har en vigtig og central rolle.Sammen med vores frivillige Cheftrænere skal I nemlig sikre jer, at jeres barn får den mest lykkelige håndboldoplevelse. For nogle spillere betyder det, at forældrene indimellem er med helt inde på banen. For andre er det faktisk bedre at holde sig helt ude af hallen. Det mærker man efter og aftaler med sin lokale træner. Vigtigst af alt er, at I som forældre tager ansvar for, at jeres LykkeLiga-stjerne bidrager bedst muligt til fællesskabet. Og så er det vigtigt at forstå, at LykkeLiga ikke er et pasningstilbud – vi har brug for jer forældre!

Registrér dig som forælder i LykkeLiga

LykkeLiga er meget mere end bare den ugentlige træning. Det er oplevelser både på og uden for banen. Familiecamps, VIP-arrangementer, julegaver, fælles oplevelser og selvfølgelig årets højdepunkt LykkeCup. For at være helt sikker på, at du og din LykkeLiga-spiller får alle de spændende tilbud er det vigtigt, at du registrerer dig som forælder. 

Når du registrerer dig vil du løbende få oplysninger om, hvad der rører sig i LykkeLiga. Det er også på denne måde, at vi ved at din spiller fx. skal modtage årets julegave. Det er ikke alle informationer, som du kan regne med at få fra dine lokale trænere. Hos LykkeLiga har vi indimellem også brug for at vide lidt om din LykkeLiga-spiller – det er den måde vi bliver endnu bedre til at skabe lykke!.

LÆS OGSÅ

Find dit lokale hold

Der findes ca. 80 LykkeLigahold rundt omkring i Danmark. Faktisk er der hold i hele 63 kommuner. Hvis du gerne vil prøve at spille håndbold skal du henvende dig til dit lokale hold - eller kigge forbi en træning. 

LykkeCup - Danmarks lykkeligste sæsonfinale

Forestil dig det her. Over 900 spillere samlet ét sted. Omgivet af flere tusind fans, som er kommet for én ting: at hylde dig og dine venner. Ved din side går ca. 500 frivillige trænere. Stolte og med et kæmpe smil på læben. Det her er vores alle sammens festdag